En grøn version af boller i karry med ingefær syltede gulerødder
Det skal du bruge
Ca. 2 kg fars
Hakket grønsagsblanding
625 g kogte store hvide bønner /smørbønner (de skal stadig have bid)
150 g blomkål med stok delt i 6-8 både
75 g grønne ærter
25 g bladselleri i hele stænger
40 g hele forårsløg
HAK DET HELE PÅ KØDHAKKER 5 mm HUL
Boller
700g hakket grønsagsblanding
0,8kg kogt quinoa (stadig med bid)
120g hvedemel
120g rasp
60g lys soya
10 g salt
2 g friskkværnet peber
300 g helæg
Ingefærsyltede gulerødder
600 g sukker
1 liter lager eddike
300 g ingefær i skiver med skræl
1 kg gulerødder i tynde skiver eller strimler (1-2 mm tykke)
Kog lagen godt igennem og hæld den skoldhed over gulerødderne Luk med tætsluttende låg
Lad afkøle helt og gerne et par dage før brug
Brug også til jordskokker/rabarber og andet
Sådan gør du
Dag 1
Hak bønner, blomkål, ærter, selleri og forårsløg i kødhakker med hulstørrelse 5 mm.
Kom farsen i rørekedel sammen med ”spaden”
Tilsæt quinoa, mel, rasp, soya, salt og peber og rør et par minutter ved høj hastighed. Tilsæt æg og rør igen et par minutter ved høj hastighed.
Sæt farsen på køl og lad trække til næste dag.
Dag 2
Smør hulbakkerne med fedtspray
Form farsen i boller a 45 g (3 stk pr person) og Sæt bollerne i hulbakker.
Damp 50% 150 grader i 20 minutter
Afkøl bollerne på blæsekøl i 10 minutter så de kan håndteres uden at gå i stykker.
Portioner bollerne 3 stk pr person (120 g) og hæld den 180 g brændvarme sovs over.
Server med 100 g kogte ris og 50 g ingefærsyltede gulerødder