Kvalitetskontrol
Danske æg fra de autoriserede ægpakkerier er underlagt en omfattende kvalitetskontrol:
En omfattende salmonellakontrol i alle led af produktionen. Kun æg fra salmonellakontrollerede besætninger leveres til pakkerierne og videre til detailhandlen.
Producenten efterser og sorterer de nylagte æg. Snavsede og knækkede æg sorteres fra. Æggene må ikke vaskes.
Æggene køres i termobiler til ægpakkerierne, hvor de gennemlyses. Knækæg, æg med store protein- og blodpletter og æg med stor luftblære sorteres fra.
Æg fra forskellige produktionsformer holdes adskilt, og produktionsformen fremgår af emballagen og af stemplet på selve ægget.
Æggene sorteres efter kvalitet og vægt. Kun klasse Ekstra A og klasse A må sælges i detailhandlen.
Ægbakkerne forsynes med pakkedato, sidste salgsdato og mindste holdbarhedsdato.
Hele vejen fra producent til butik opbevares æggene ved max. 12 grader - den såkaldte kølekæde.
Hvad betyder det stemplede mærke på æggene?
Alle æg, der sælges i EU, mærkes med en sporbarhedskode.
Du kan kende de danske æg på det lille flag.
Hvordan skal printkoden læses?
Den øverste linjes første tal angiver produktionsformen:
0 Økologiske æg
1 Frilandsæg
2 Skrabeæg
3 Buræg
Bogstaverne angiver produktionslandet – DK for dansk produceret. De sidste seks cifre er producentens CHR-nummer (godkendelsesnummer). Se evt. her.
Ud fra stemplet kan man således se om ægget er dansk, og spore det hele vejen tilbage til landmanden.
Sortering af æg
I Danmark kvalitetssorteres alle æg på autoriserede ægpakkerier. Her gennemlyses æggene - man kan afsløre revner i skallen, blod- og kødpletter og forrådnelsesbakterier (men desværre ikke salmonellabakterier). Æggets friskhed vurderes også. De fejlfrie æg betegnes A-æg, og det er kun disse æg, der sælges ude i butikkerne. B- anvendes til konserverede æggeprodukter. Herefter sorteres æggene efter vægt. I butikkerne kan købes æg i forskellige størrelser: XL, L M og S.
I tabellen nedenfor kan man se de forskellige vægtklasser.
Vægtklasserne for æg
Klasse-A æg kan sælges usorterede, hvis pakken mærkes med en tydelig oplysning om at æggene er af forskellig størrelse. Æggenes minimumsvægt skal anføres i gram.