Fosfor

Fosfor er centralt mineral i kroppen, da det indgår i mange biologiske processer - ofte på formen fosfat. Mineralet indgår i alle kroppens celler og væv. Det medvirker også til opbygning af knogler, og en stor del af det (85%) findes i skelettet i kombination med kalcium.

Ifølge fødevarestyrelsen bør man indtage 700 mg fosfor om dagen. Æg indeholder 180 mg fosfor pr 100 g, svarende til ca. 110 mg pr æg. Et æg om dagen vil derfor dække ca. 15% af kroppens daglige behov. Æggeblommen indeholder over 30 gange så meget fosfor som hviden, og det er derfor vigtigt at spise hele ægget for at få udnyttet alle æggets næringsstoffer.

Fosfor findes i alle fødevarer men i Danmark er de primære kilder mælkeprodukter, kornprodukter og kød. Af den fosfor vi indtager gennem kosten, optages mellem 60-70% i kroppen.

Æg er en: ”kilde til fosfor” idet 100 g æg indeholder fosfor til at dække over 15% af det daglige behov, som ifølge EU er grænsen for denne ernæringsanprisning.

Anina Kjær