Udredning af årsager til brystbensfraktur 2017
Projektets overordnede formål var at klarlægge og udrede udviklingen af brystbensfraktur i ægproduktionen. Gennem denne udredning kunne mulige årsager til brystbensfraktur i ægproduktionen identificeres.
Denne viden vil danne baggrund for efterfølgende fokus på specifikke driftsforhold og andre produktionsparametre, som i sidste ende vil medføre en øget dyrevelfærd i konsumægsbesætningerne og dermed sikre den overordnede dyrevelfærd i hele produktionskæden. Der blev arbejdet videre med de besætninger, der deltog i projekt ”Udredning af forekomst af brystbensfraktur i ægproduktionen” i 2016.
Projektet omfattede følgende:
En detaljeret patologisk kortlægning af de brudtyper som blev registreret i projekt ”Udredning af forekomst af brystbensfraktur i ægproduktionen” i 2016. Dette skete blandt andet ved brug af CT scanning
Ud fra ovennævnte undersøgelse blev mulige årsager til bruddenes udvikling/opståen beskrevet (traume, o.a)
En analyse baseret på de opnåede resultater under 1) & 2) pegede på fremtidige eksperimentelle- og interventionsstudier
Projektets opstart blev udsat grundet fugleinfluenza.
Resultaterne fra både 2016 og 2017 projekterne blev præsenteret på den årlige danske Fjerkrækongres i 2018. Præsentationen kan findes her.