Afprøvning og klarlægning af fremstillingsprocesser for fjerkræfoder

Projektets formål er, at undersøge og derved klarlægge foderfremstillingsprocessens betydning for forekomsten af beskidte æg og for produktiviteten i ægproduktionen.

Den forventede effekt af projektet er, at identifikation af den rette foderfremstillingsproces kan reducere forekomsten af beskidte æg i den danske ægproduktion og dermed på sigt, at bidrage til en øget produktivitet.

Dette skal opnås gennem afprøvning af foderblandinger fremstillet på forskellige foderstoffabrikker med forskellige foderfremstillingsprocesser. Derefter sammenlignes produktivitet og forekomst af beskidte æg ved anvendelse af samme foderblanding fra de to forskellige foderstoffabrikker.
Den danske ægproduktion har gennem de senere år været plaget af en stigende frekvens af beskidte æg i produktionen. Dette problem er kendt multifaktor problem. Der er derfor behov for at klarlægge disse faktorer og deres betydning yderligere for at sikre den fremtidige økonomi i den danske æg produktion. En af de mulige faktorer er foderfremstillingsprocessen, og det skal derfor klarlægges om den nuværende danske produktionsmodel ved fremstilling af fjerkræfoder, er en af faktorerne, der er med til at øge forekomsten af beskidte æg i ægproduktionen i forhold til andre foderfremstillingsprocesser. Projektet skal munde ud i en kort konkret beskrivelse af de forskellige foderfremstillingsprocesser og en vurdering af disse både økonomisk og funktionelt, samt en afprøvning af disse.
Projektet vil foregå ved afprøvning i en forsøgsstald hos Århus Universitet, Foulum i et beriget buranlæg med 10 stk. bure foretaget med gentagne behandlinger, hvor de forskellige foderfremstillingsblandinger vil blive tildelt. Dyrenes produktivitet samt forekomsten af beskidte æg vil blive undersøgt, klassificeret og vurderet.

Forsøgets placering og forsøgsperiode
Forsøget gennemføres i Fjerkræstald F33 på AU, Foulum, hvor der er installeret et system med 32 10-høners bure. Hønernes indsættes, når de er 41-uger gamle og der anvendes 300 indkøbte høner, der har gået i et tilsvarende bur-system hos en kommerciel ægproducent. Hønerne er 41 uger i uge 39, hvor de transporteres fra producenten i store plastkasser med 10 stk. i hver kasse. Alle høner kan derved placeres i burene i F33 i de samme 10 høners grupper, som hos producenten, så uro og dermed risiko for fjerpilning undgås. Der indsættes 2x10 høner i hvert af de 2 ekstra bure (31-32), som reserver indtil forsøgsstart. Høneafstamning er Lohmann LSL.

Forperiode
1) perioden fra uge 39-43 (alder 41-45 uger), hvor hønerne fodres med det samme foder, som hos producenten (alm. fase 1 foder), så påvirkning ved flytning af hønerne bliver minimal.
2) perioden fra uge 43-48 (alder 45-49 uger), hvor hønerne fodres med den samme fase 2 blanding.
Forsøgsperiode
perioden fra uge 48-2014 - uge 21-2015 (alder 49-75 uger), hvor hønerne fodres med de tre forskellige forsøgsbehandlinger (A, B og C). I den praktiske produktion observeres problemer med beskidte æg primært i besætningerne fra en hønealder på 45 uger, hvilket er baggrunden for den valgte forsøgsperiode.

Vejning af hønerne
Hønerne vejes holdvis ved indsætning (alder 41 uger) og ved forsøgets afslutning (alder 75 uger).
Derudover foretages en individuel vejning af alle høner, når de er 50 uger, samt ved 60 ugers alderen.

Dagligt tilsyn
Kontrollere at vand og fodersystem kører upåklageligt. Hønernes adfærd observeres og hvis der konstateres begyndende fjerpilning evt. udbrud af kannibalisme (sår med blod) skal lyset straks dæmpes til ca. 3 lux og yderligere tiltag planlægges.
Gødningsbånd: tømmes 1 gang per uge.

Dødelighed
Dødelighed og årsag registres løbende, og der korrigeres for dette i beregning af ægproduktion og foderforbrug. Døde høner registreres med dato, vægt, holdnr., og årsag (hvis muligt).

Forsøgsdesign i 10-høners bure
Der indgår tre behandlinger i forsøget, der har til formål at undersøge effekten af forskellige foderblandinger på forekomsten af beskidte æg, samt effekt på produktionsparametre og skalkvalitet. De tre behandlinger betegnes A, B og C, hvor A er kontrolhold, der fodres med dansk standard æglæggerfoder, som anvendes i den kommercielle konsumægs-produktion. Foderet i behandling A svarer til det foder, som hønerne har fået tildelt de første 4 uger efter indsætning. Høner i behandling B og C får forsøgsfoder baseret på en anden recept, der repræsenterer standard æglæggerfoder fra Polen, der har et lavere proteinindhold end normal praksis i Danmark. Foder i behandling B produceres i Danmark og leveres som piller og er opvarmet til minimum 81 grader, mens foder i behandling C produceres i Polen og leveres som melfoder, groft formalet og opvarmet til minimum 81 grader. Foder i behandling A og B produceres af DLG, mens DeHeus producerer foder til behandling C. Der foretages foderanalyser af en samleprøve af alle foderblandinger i forbindelse med forsøgsstart, samt igen ved sidste foderlevering. Prøverne sendes til EuroFins.
Bursystemet består af 2 sektioner med 2 etager, hvor der er 16 bure i hver sektion. For at få et tilstrækkeligt stærkt design anvendes 10 gentagelser per behandling, hvor én gentagelse repræsenter ét bur med 10 høner. Behandlingerne randomiseres, så alle behandlinger fordeles jævnt på hver række og etage i begge sektioner.
Der fyldes strøelse (Easy-Way)) på strøelsesarealet 3-4 ganger per uge.
Der anvendes et 15L:9D lysprogram i hele forsøgsperioden. Mørkeperioden ligger fra 18.00-03.00 og der er dæmring og skumring i forbindelse med at lyset tændes og slukkes.

Fodring
Systemet er bygget op, så der er ét mindre rum (L:60cm~ halv længde af de normale bure) mellem 2 bure, hvor der ikke skal være høner. Disse rum er lavet, så der er plads til et system, hvor foderet fra ét bur (det foregående bur), falder ned i en spand, der er sat på under foderrenden, så foderet kan returvejes. Pga. designet vil alle rum have deres eget påslag til påfyldning af foder, hvorved foderforbruget kan registreres per rum. Foderet påfyldes manuelt i påslaget, der kan indeholde ca. 7-8 kg foder, der køres automatisk frem i foderrenden med foderkæde (styres via ur). Hønerne fodres ad libitum, og der køres foder ud 4 gange per døgn: 03.00, 08.00, 14.00 og 16.30. I starten af forsøget blev fodermængden justeret, så der var tilstrækkeligt med foder til lige at dække foderkæden efter hver udfodring, men samtidig undgå for meget foder og dermed risikere foderspild.
Foderet vejes retur én gang per uge (onsdage), så foderforbrug, samt FCR kan beregnes. Restfoderet kasseres hver uge.

Ægproduktion
Indsamling hver mandag og fredag, hvor antal æg registreres på skema 1 (per rum).
Indsamling hver onsdag, hvor antal æg og ægvægt registreres på skema 2 (per rum).
Det registreres knækæg alle indsamlingsdage.
Om onsdagen, hvor æggene vejes, bliver forekomsten af beskidte æg vurderet ved klassificering af samtlige æg samme dag. Alle æg inddeles først i kategorierne 1) beskidt kontra 2) ikke beskidt.
Alle beskidte æg klassificeres dernæst efter årsag til forekomst af skidt:
a) ”Kaffepletter”
b) Gødningsaflejringer
c) Urinaflejringer
d) Blodpletter
e) Blomme/hviderester
f) Flueskidt
g) Støv og små sorte gødningsspots
I forbindelse med klassificering af beskidte æg i de forskellige kategorier anvendes en farve-planche med billeder, der tydeligt viser, hvordan de ser ud visuelt.
Skalkvalitet: der indsamles æg til måling af skalkvalitet når hønerne er 55, 65, 70 og 75 uger, og der anvendes æg, der er indsamlet en onsdag, hvor der foretages en klassificering af beskidte æg.

Resultat:

Blanding C, den polske måde at producere foder på, har resulteret i dårligere produktionsresultater sammenholdt med både blanding B og A. Blanding B, den dansk/polske måde at producere foder på, har haft næsten lige så gode produktionsresultater som blanding A, bortset fra æg-vægten. Andelen af beskidte æg  var signifikant højere ved blanding B og blanding C (23%; 26%), sammenholdt med blanding A (17%). Mere end 60% af de beskidte æg lå i kategorien æg med ”tynde, lyse gødningsrester. Der var ikke været nogen forskel i skalkvalitet mellem behandlinger. Ud fra resultaterne i nærværende undersøgelse har det ikke været nogen fordel at fodre med det polsk producerede foder i forhold til at nedsætte andelen af beskidte æg.