Biotin

Biotin (B7) er et B-vitamin, som er en gruppe vandopløselige vitaminer. Vitaminet findes i æg, og ét æg indeholder ca. 14 µg, svarende til ca 24 µg pr 100 g æg. Det anbefalede indtag for vitaminet er 50 µg pr dag, og et æg bidrager altså med næsten 30% af det daglige behov. Vitaminet findes både i blommen og hviden, men æggeblommen indeholder ca. fire gange så meget pr. 100 g.

Vitaminet indgår i syntesen af fedtsyrer og kulhydrater i kroppen, og har også en central rolle i vedligeholdelsen af hår, hud og negle. Biotin findes i de fleste fødevarer i lav koncentration, men bl.a. lever, havregryn og æg er gode kilder.

Æg gør sig fortjent til at bære den EU godkendte ernæringsanprisning: ”Rig på Biotin”, da 100 g. æg indeholder over 30% af det anbefalede daglige indtag.

Anina Kjær