Rådgivning om sygdomsforebyggelse

Projektet gennemføres i tre delprojekter hvor (I) er sygdomsforebyggelse og beredskab, (II) er rådgivning og konsulentarbejde og (III) er dyrevelfærd.

Formål: (I) Servicere branchen ift. sygdomsforebyggelse og -bekæmpelse samt beredskab mod smitsomme sygdomme, (II) Servicere branchen om de generelle produktionsforhold og rammebetingelser ved at deltage i dialogen ift. faglig sagsbehandling af relevant lovgivning på området for æg, samt besvare henvendelser fra myndigheder mfl., udarbejde og vedligeholde branchens statistiske beredskab og yde faglig bistand til kursus- og efteruddannelsesaktiviteter og (III) Varetage og sikre at ægbranchen er fuldt opdateret omkring dyrevelfærdsmæssige forhold. Et højt vidensniveau skal være med til at give optimale rammevilkår således, at ægproduktion kan udvikles og samtidig tilgodese forholdene vedr. dyrenes velfærd.

Indhold:
(I) (i) Løsning af pålagte opgaver fra Fødevarestyreisens (FVST) vedr. overvågning og kontrol for Salmonella (S.), Newcastle Disease (ND) og Aviær Influenza (AI). Herunder håndteres data i fjerkrædatabasen, og der udarbejdes statistikker til branche og myndigheder, (ii) Sekretariat for den nedsatte Tekniske arbejdsgruppe for bekæmpelse af S. i ægsektoren samt medlem af Styregruppen for S.-handlingsplanerne for fjerkræ. Yderligere administreres Salmonella Task Force gruppen for ægsektoren og (iii) IT-teknisk ændring af fjerkrædatabasen, således at den bliver tidssvarende og funktionsdygtig i fremtiden.

(II) (i) Tolkning og implementering af lovgivning af generel karakter, (ii) Løsning af opgaver ift. nationale og internationale forsknings- og uddannelsesinstitutioner og deltagelse i og varetagelse af opgaver ift. det nordiske og internationale ægsamarbejde og (iii) Vedligeholdelse af branchens statistiske beredskab og medvirke til udarbejdelse af branchestatistikker ligesom der bidrages ved kursus- og efteruddannelsesaktiviteter.

(III) Servicere branchen vedr. dyrevelfærd ved at (i) Følge udviklingen inden for lovgivning for hensigtsmæssig implementering i produktionen, (ii) Følge kontrolarbejdet for fælles forståelse mellem myndigheder og branche og (iii) Sikre information til samfund inkl. pressen for synlighed af branchen.

Projektet afsluttes 31/12 2012

Projektet støttes af Fjerkræafgiftsfonden.

Anina Kjær