Management i konsumægproduktionen

Formålet med projektet er at identificere og kvantificere effekten af managementfejl i forbindelse med suboptimal produktion/sygdom i konsumægsektoren forårsaget af potentielt sygdomsfremkaldende smitstoffer samt overførsel af forsknings-mæssige, diagnostiske og rådgivningsmæssige erfaringer til Fjerkræklinikken i Skejby.

I alt 12 besætninger med fordelt inden for de forskellige produktionsformer i konsumægproduktionen tilbydes at deltage i projektet, ligesom der medtages 3 kontrolbesætninger med konstante gode produktionsresultater jf. E-kontrollen. Efter gennemførelse af entydige diagnostiske undersøgelser gennemgås de aktuelle fodrings- og managementforhold. For de afvigende forhold af betydning for den aktuelle problemstilling udarbejdes en rapport indeholdende en checkliste, som efterfølgende gennemgås ved et uanmeldt besøg m.h.p. registrering af impact af de iværksatte korrigerende handlinger. Erfaringer af betydning for produktivitet, velfærd og syg-domsforebyggelse indarbejdes efterfølgende i VLF Fjerkræs rådgivningskoncepter.

Projektet afsluttes 31/12 2012

Projektet støttes af Fjerkræafgiftsfonden.

Anina Kjær