Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Ikke videnskabeligt belæg for at æg giver forhøjet kolesteroltal

En status artikel i Ugeskrift for Læger konkluderer, at der ikke længere er videnskabeligt belæg for at sige, at de kolesterolrige æg øger blodets kolesterolindhold og giver risiko for hjerte-kar-sygdom.

Artiklen "Fedtstoffernes betydning for forebyggelse af hjerte-kar-sygdom i Danmark" er blevet til i et samarbejde mellem Arne Astrup (Institut for Idræt og
Ernæring, Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet), Mogens Lytken Larsen (Hjertemedicinsk Afdeling B, Odense Universitetshospital), Steen Stender (Klinisk Biokemisk Afdeling, Gentofte Hospital)  & Jørn Dyerberg (Unilabs A/S).

Om æg står der blandt andet, at de er en kilde til mættet fedt, da 32% af fedtindholdet er mættet. Danskerne spiser i dag i gennemsnit en sjettedel æg dagligt, og i en rapport fra Fødevareinstituttet fra 2011 fandt man, at vi godt kunne spise seks gange så mange æg uden at få en øget CVD-risiko. I en metaanalyse fra 2013 bekræftes denne konklusion. Der er således belæg for, at selvom et øget indtag af æg vil øge indtaget af mættet fedt, er der ikke tegn på, at det vil føre til øget CVD-risiko. Æg giver samtidig et øget indtag af D-vitamin og protein.

Her kan du læse hele artiklen fra Ugeskrift for Læger.