Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Myter om æg og sundhed

Myten: Æg er dårligt for kolesteroltallet og øger derfor risikoen for hjerte-karsygdomme.

Fakta: Undersøgelser har vist, at selvom æg indeholder meget kolesterol, vil et indtag på op til 7 æg/uge, for den raske befolkning, ikke føre til øget risiko for udvikling af hjerte-karsygdom. Meget tyder på, at kostens indhold af de fleste mættede fedtsyrer og transfedtsyrer påvirker blodets indhold af total- og LDL-kolesterol lige så meget som, eller mere end, kostens indhold af kolesterol.


Myten: Man bør ikke spise mere end 3-4 æg om ugen.

Fakta: For sunde og raske mennesker er der ikke påvist nogen risiko ved at spise op til 7 æg om ugen. Der er ikke videnskabelig dokumentation for, at et indtag på op til 7 æg/ugentligt for raske mennesker øger risikoen for udvikling af overvægt, kræft, hjertekarsygdomme.
Hvis man hører til gruppen af hyper-respondere (dvs. at man reagerer på kostens kolesterolindhold med betydelig stigning i plasmakolesterol), bør man begrænse sit kolesterolindtag til max. 200 mg/dag. Det samme gælder, hvis man har type-2-diabetes, fordi nogle undersøgelser har vist, at et højt indtag af æg i denne befolkningsgruppe er forbundet med øget risiko for udvikling af hjerte-karsygdom.


Myten: Det er sundere at spise æggehviden end æggeblommen, fordi den indeholder mindre fedt.

Fakta: Æggehviden indeholder stort set ingen fedt i forhold til blommen, men til gengæld findes størstedelen af vitaminerne og mineralerne i æg i blommen. Proteinindholdet i blommen er også 50 % højere end i hviden.


Myten: Gravide og ammende skal afholde sig fra at spise æg for at undgå udvikling af fødevareallergi hos barnet.

Fakta: Der er ikke videnskabelig dokumentation for, at risikoen for udvikling af allergi hos børn reduceres, hvis gravide eller ammende mødre afholder sig fra at spise potentielt allergene fødevarer, lige som der ikke er overbevisende videnskabeligt bevis for beskyttende effekt af senere introduktion af allergene fødevarer i børnenes kost. Hovedparten af børn med fødevareallergi vokser fra det inden 6-års alderen.

Kilde: DTU Fødevareinstitut 2011. ”Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom”