Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Salmonella

Danske æg er stort set fri for salmonella. Forekomsten af salmonella er nede på 0,05 procent på æggeskallen og helt nede på 0,02 procent i selve ægget.

I 1996 blev en salmonellahandlingsplan indført efter aftale mellem branchen og Fødevarestyrelsen. Planen betød, at hver besætning skulle tjekkes hver 9. uge, og siden er antallet af salmonellaforekomster i æg faldet så meget, at der nu næsten ikke er salmonella i danske æg. Pr. 1 oktober 2013 blev et nyt og endnu skrappere salmonellaprøveprogram indført. Programmet medfører, at danske besætninger fremover skal testes hver 2. uge. Det betyder, at danske æg nu må mærkes ”testet efter Europas skrappeste salmonellakontrol”.