Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Fra høne til spisebord

Det er lidt mere kompliceret at lave æg end de fleste lige tror. På billedet kan du se de forskellige trin i produktionen. Nedenunder billedet er de forskellige trin forklaret.

 

  • Først skal de høner som lægger æggene laves. Der findes derfor nogle producenter i Danmark som har forældredyr gående. I forældredyrsflokke går høner og haner sammen, for de æg hønerne lægger skal helst være befrugtede så de kan blive til kyllinger.
  • De befrugtede æg samles sammen og køres på rugeri. Rugeriet står for at udruge de befrugtede æg. Det foregår i rugemaskiner.  Æggene udruges i 18-19 døgn i rugemaskiner og de sidste 2-3 døgn i klækkemaskine. I Danmark udruges ca. 6,4 mio. kyllinger om året. De nyklækkede kyllinger sorteres og optælles på rugeriet. Herefter transporteres hønekyllingerne til en opdrætter (landmand).
  • I opdrætsstalden lærer de at drikke af vandnipler, at finde maden og bevæge sig rundt i stalden og systemet. Når de er 16-18 uger gamle rykker de over i et rigtigt hønsehus. Der opdrættes høner til både økologisk, frilands, skrabe- og burægproduktion.
  • I Danmark er der fire forskellige produktionstyper indenfor ægproduktion: bur, skrab, friland og økologisk (Læs mere under Produktionsforhold). Uanset produktionstype, så samles æggene sammen hver dag. Det sker automatisk på transportbånd. Landmanden har et rum, hvor æggene pakkes på bakker og derefter opbevares i kølerum indtil ægpakkeriet afhenter æggene. Ægrummet skal være isoleret således, at temperatur og luftfugtighed kan holdes konstante. Minimum 2 gange om ugen henter pakkeriets lastbil æggene.
  • pakkeriet bliver æggene anbragt på transportbånd, hvor knækkede og snavsede æg sorteres fra. Æggene gennemlyses, for at se, om der skulle være fejl inde i æggene. Æg med fejl sorteres fra. Æggene vejes og sorteres i fire forskellige vægtklasser: Small, medium, large eller X-large. Hver enkelt æg stemples med en kode, så det er muligt at spore ægget tilbage til den enkelte producent. Æggene pakkes derefter i bakker som forsynes med pakkedato og mindste holdbarhedsdato. Derefter sendes de ud til butikkerne.

Hele vejen fra landmanden til pakkeriet og videre ud i butikken opbevares æggene på køl. det sker for at sikre at æggenes gode kvalitet bevares bedst muligt.

På figuren ses, at opbevaringstemperaturen over 12 °C bevirker, at ændringer i smagen sker hurtigt, derfor skal opbevaringstemperaturen ikke være for høj. Holdes luftfugtigheden omkring 75 - 85% forhindres dels, at æggenes kvalitet forringes, og dels at der ikke sker et vægttab i form af fordampning. 

Fra butikken til forbruger
Forbrugeren sikrer bedst æggenes kvalitet ved at opbevare æggene køligt, derudover skal de beskyttes mod udtørring og stærkt lugtende stoffer. På grund af den porøse skal optager æg nemlig let smag og lugt fra andre madvarer. For at forhindre udtørring, bør æggene opbevares i køleskab i den emballage, de er købt i. Emballagen kan desuden forhindre, at æggene tørrer ud. Papemballagen består i dag af 100 % genbrugspapir, men der findes også æggebakker af PVC-frit plast, som kræver et lavere energiforbrug at fremstille end pap.

Æggene kan holde sig i mange uger ved korrekt opbevaring. Jf. lovgivningen betragtes et æg for "gammelt", når det er mere en 28 dage.